Motion Control møder ASi Safety
Omkostningseffektiv kabling, topologifrihed, høj fleksibilitet - dette er blot nogle få af fordelene ved ASi Safety at Work , sikkerhedsløsningen fra AS-Interface. Nu kan PacDrive 3-brugere også få gavn af denne enkle sikkerhedsteknologi ved at bruge den nye ASi Sercos Gateway BWU2984 fra Bihl+Wiedemann. På en enkel måde integrerer Gateway’en ASi Safety i automationsløsningen til motion control – baserede maskiner fra Schneider Electric, der kører på automationsbussen Sercos III.
PacDrive 3 - automatiseringsplatform med Sercos III
PacDrive 3-systemet fra Schneider Electric er en skalerbar automatiseringsplatform til motion control baserede maskiner, der bruger Sercos III. Det giver mulighed for at styre en bred vifte af servostyrede produktions- og pakkemaskiner samt automatiseret håndteringsudstyr. PacDrive 3 er baseret på Logic Motion-teknologien, der kombinerer PLC-, motion- og robot-styring på en enkelt hardwareplatform. Systemet er egnet til styring af 130 synkroniserede servoakser og til op til 30 robotter. En Logic Motion Controller (LMC) behandler I/Os og styrer servodrev centralt ved hjælp af Sercos III. Til at implementere sikkerhedsapplikationer anvendes en Safe Logic Controller (SLC). SLC’en, der er en Sercos Slave, udveksler sikre data over sikre ind- og udgange samt sikre servodrev ved hjælp af Sercos AT-kanalen. Sikre I/Os og sikre drev fås i IP20- og IP67-udførelse. Programmering og arkivering af projekter sker ved hjælp af engineering-værktøjet SoMachine Motion med SoMove fra Schneider Electric. Som et åbent system understøtter PacDrive 3 TCP/IP-kommunikation med systemer på højere niveau samt inkorporering af andre feltbusser og ASi komponenter.
AS-Interface og Sercos
Ved hjælp af ASi-3 Sercos Gateway BWU2588 har mange brugere af Sercos længe brugt ASi teknologi – eksempelvis til trykknapper eller til enkle forbindelser til sensorer eller aktuatorer. Ved at bruge ASi har man fordel af blandt andet den reducerede installationsindsats, de enkle diagnosemuligheder og kabling, som er i overensstemmelse med systemets mekaniske struktur. Hidtil har det ikke været muligt at indarbejde ASi Safety-komponenter som eksempelvis E-STOP-knapper eller sikkerhedsdøre i PacDrive 3 verdenen. Årsagen var, at ASi Sercos Gateway ikke kunne kommunikere sikkert med Safe Logic Controlleren fra Schneider Electric. For at løse netop dette problem og for at åbne døren til ASi Safety-sikkerhed for brugere af PacDrive 3, har ASi specialisten Bihl+Wiedemann arbejdet sammen med Schneider Electric for at udvikle ASi Sercos Gateway’en BWU2984 .
Fordele ved ASi Safety inden for automatiseringsteknologi
Når det kommer til sikkerhedsspørgsmål inden for automatiseringsteknologi, er sikker overvågning og styring af drev samt deres sikre afbrydelse afgørende. Men også sikkerheden i drevenes omgivelser er vigtig. Sikkerhedsdøre, E-STOP-knapper, lysgardiner eller sikkerhedsmåtter sikrer, at emballeringsmaskiner eller robotter ikke udgør en fare for personale i nærheden af maskinen. Med ASi Safety at Work kan sådanne komponenter nemt og billigt indarbejdes i sikkerhedsapplikationer uden anvendelse af andre lednings- eller bussystem. Årsagerne til dette er det uskærmede ASi tolederkabel, der giver den størst mulige topologifrihed samt den kendte ASi-forbindelsessteknologi, der gør det muligt at placere sikkerhedsmodulerne præcis, hvor det ønskes.
Integration af ASi sikkerhed i PacDrive 3
Med den nye ASi Sercos Gateway BWU2984 fra Bihl+Wiedemann kan ASi Safety at Work sikkerhedsteknologien nu også bruges sammen med standardteknologi fra AS-Interface i PacDrive 3-applikationer. Gatewayen indeholder to ASi-Masters til to ASi-netværk og fungerer i Schneider Electric’s automatiseringsløsning som en Sercos Slave. Enheden kan sikkert udveksle data over Sercos direkte med Safe Logic Controlleren. Dette gør sikkerhedsteknologien betydeligt mere enkel. Safety Monitoren, der er integreret i Gateway’en overvåger sikkerhedsteknologien i begge ASi-netværk og overfører dataene sikkert til SLC. Hvis eksempelvis en E-STOP-knap i et af ASi-netværkerne trykkes, rapporterer ASi Sercos Gateway’en dette til SLC. Sikkerhedscontrolleren kan derefter direkte lukke servodrevene ned. Safe Link-teknologien fra Bihl+Wiedemann er også integreret i den nye Gateway. Dette gør det muligt at kombinere sikkerhedsteknologien i forskellige applikationer eller systemer med hinanden.
Ill. 1: Integration af standard ASi- og ASi Safety-komponenter i PacDrive 3 med BWU2984
En fordel for kunderne
Med integrationen af ASi Safety at Work i PacDrive 3 åbnes nye muligheder for brugerne med hensyn til sikkerhedsteknologien i deres systemer. ASi Sercos Gateway BWU2984 fra Bihl+Wiedemann giver nu mulighed for at kombinere den enkle sikkerhedsteknologi i ASi Safety og Schneider Electric’s globalt anerkendte automatiseringsløsning til motion control-baserede maskiner på den mest omkostningseffektive måde.
Ill. 2: ASi-3 Sercos Gateway BWU2984 fra Bihl+Wiedemann til integration af ASi og ASi Safety i PacDrive 3 applikationer.